• Nyheder
Jesper Nibe
Kontakt os

Vi søger en dygtig operatør til laserskærer

Kategori

Nyheder

Udgivet

november 22, 2022

Vi søger en dygtig og engageret medarbejder til at indgå i teamet for pladebearbejdning og betjene vores Trumpf-laserskærer.

Vi producerer kipgryder, kogeborde og kipstegere til storkøkkener og industrikøkkener. Kontinuerlig produktudvikling gør at vi i dag har noget af det bedste udstyr på markedet.

Stort set alt produceres på vores moderne fabrik i Odense, hvor vi løbende optimerer produkter og produktion. Vi skærer kun emner til vores egen produktion og det er primært rustfrit tyndplade. Da de samme emner produceres mange gange, gør vi meget ud af at de kører godt på maskinen og at vi altid skærer hele plader.

Vi arbejder kun daghold, men sætter maskinen i gang med lidt større job i slutningen af dagen.

Dine arbejdsopgaver vil primært være arbejde med laserskæring af plader, men andre opgaver relateret til pladebearbejdning eller lettere produktionsopgaver vil også forekomme. Hvis du ikke har erfaring med laserskæring vil du blive oplært, men det er en forudsætning at du har truckcertifikat og erfaring med at betjene maskiner.

Vi tilbyder et afvekslende job i en moderne virksomhed med en uformel og behagelig tone, samt gode og ordnede forhold. Løn der modsvarer dine kvalifikationer og bonusordning i form af overskudsdeling.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte produktionsansvarlig Hans-Jakob Jørgensen på tlf. 6397 0620.

Send venligst din ansøgning og CV til JØNI A/S på job@joeni.dk.